I denne udgave af programserien ”Så vidt jeg husker” fortsætter studievært Kjeld Frandsen sit fokus på nogle af de første LPer, han anskaffede sig – som 17-årig. Denne gang handler det om albummet “Portrait of Cannonball” med Julian Adderley (foto) Quintet, som er indspillet i 1958, og som udover altsaxofonisten Cannonball Adderley rummer trompetisten Blue Mitchell, pianisten Bill Evans, bassisten Sam Jones og trommeslageren Philly Joe Jones. Som bonus bliver der plads til et par numre fra Ornette Coleman-LPen “Change of the Century”, som vil komme i spil i næste udgave af “Så vidt jeg husker”.
Studietekniker er Michael Detreköy.

Studievært er Kjeld Frandsen.

