Tenorsaxofonisten Frank Jensen var i sin alt for korte karriere en velanskreven musiker: medlem af Leo Mathisens og senere Svend Asmussens orkestre, inden han i starten af 60’erne flyttede til Sverige og bl.a. spillede med Lars Gullin. Heldigvis findes der også optagelser med ham som medlem af Poul Godskes lille gruppe og på egen hånd, hvor indtryk fra både Lester Young og Stan Getz viser ham som en helt personlig musiker.
Radioværter er Thorbjørn Sjøgren og Ole Nimand

