I denne udsendelse besøger jeg Eva Skipper, bassist og en markant skikkelse på den danske jazzscene.
Vi kommer rundt om Evas mange forskellige musikalske projekter og roller. Blandt andet taler vi om hendes arbejde som forperson for Dansk Jazzmusiker Forening, om projektet Den Gamle Sangskat, hendes arbejde med kirkemusik og naturligvis om livet som professionel jazzmusiker.
Eva bevæger sig hjemmevant mellem forskellige musikalske universer, og det skal vi selvfølgelig også høre eksempler på. Derfor har vi fundet musik frem fra nogle af de projekter, hun har været en del af, så samtalen ikke kun bliver til ord om musikken, men også får lov til at lyde.
Vi skal med andre ord både omkring bassens rolle, jazzens mange facetter, musikernes arbejdsliv og nogle af de steder, hvor jazz, tradition og nye idéer mødes.
En times musikalsk selskab med Eva Skipper. 🎶

Radiovært er Børge Holse.

