
I denne Vokaltime hyldes bassisten, sangeren, komponisten og kapelmesteren, Torben Westergaard, som tog alt for tidligt videre til De Evige Musik og Sangmarker d.28. februar i år blot 66 år gammel. Jeg mødte Torben, da han var min lærer, da jeg var studerende på Rytmisk Musikkonservatorium i 1999-2004. Torben åbnede for alvor min verden og bevidsthed i forhold til den brasilianske musik og sangtradition, som ligger mit hjerte utrolig nært. Jeg elskede lektionerne, hvor Torben bl.a medbragte den brasilianske trommelegende, Portinho, som spillede trommer på vores sammenspilshold med Torben på bas. Det var en absolut guddommelig rytmesektionder fik himmelen til at åbne sig. I denne Vokaltime skal vi høre sange fra Torbens og sangeren Silvana Malta´s dejlige gruppe fra 2 forskellige indspilninger. Udover skønne Silvana og Torben, skal vi høre musikerne Steen Rasmussen, piano – Jakob Andersen og Afonso Correa, percussion – Per Gade, guitar – Jonas Johansen, trommer samt legenderne Toninho Horta, guitar og sang – og Airto Morreira, percussion og sang. Det er en sammensat følelse af dyb sorg, kombineret med taknemmelighed og glæde over at have fået lov til at møde et menneske og en fagmand som Torben Westergaard på livets vej – samt at have mulighed for at kunne hylde ham og hans elskede musikere i dette program. Torben Westergaardvil altid have en stor plads i mit hjerte og sind. Vi høres ved

Radiovært er Martin Roy Wade
